Lån til bolig – sådan gør du
Personlig økonomi

Lån til bolig – sådan gør du

Har du forelsket dig i et hus eller en lejlighed? Og vil du gerne slå til, inden en anden køber maser sig foran i køen?

Her i artiklen klæder vi dig godt på, så du kan tage det bedste lån til bolig. Boliglån er et kapitel for sig, og du kan gå med flere forskellige løsninger, når du skal finansiere et boligkøb.
Bliv klogere på boliglån og bliv bedre stillet, når du skal ud at købe dit drømmehus eller din drømmelejlighed.

Få svar på alle dine spørgsmål om lån til bolig

  • Hvilke muligheder har du, når du gerne vil låne penge til en bolig?
  • Hvad adskiller et realkreditlån fra et banklån?
  • Hvad er et fastforrentet lån?
  • Hvad er et variabelt lån?
  • Hvad betyder det, når banken tager pant i din bolig?
  • Lån til bolig – hvad koster det?
  • Hvad skal du være opmærksom på, når du tager et boliglån?

Vi starter med det første punkt på listen og lægger ud med at se nærmere på de lånemuligheder, du har, når du skal ud at købe en bolig.

Lån til bolig – hvilke muligheder har du?

At købe et hus, en lejlighed eller et sommerhus vil altid være et større greb i lommen. Skal du ud at låne penge til et boligkøb, har du to muligheder:

  • Du kan optage et boliglån i din bank.
  • Eller du kan tage et realkreditlån gennem din bank.

Hvad er forskellen på et realkreditlån og et lån til bolig i banken?

Ansøger du om et klassisk boliglån i din bank, er der tale om penge, som du låner af din bank. Det særlige ved et boliglån er, at du stiller sikkerhed i din bolig ved at give pant deri til banken.

Det samme gør sig gældende, hvis du optager et realkreditlån. Her skal du også stille din bolig som sikkerhed for, at det pågældende realkreditinstitut får sine penge tilbage igen.

Et realkreditlån foregår via din bank, men det er hos et realkreditinstitut, at du låner penge. Du låner altså ikke penge af din bank.

Realkreditlånet vil typisk være den billigste løsning, når du skal købe en bolig. Du skal ansøge om det via din bank.

Hvad enten du har set dig varm på et realkreditlån eller et banklån, skal du forholde dig til, hvorvidt du vil gå med et fast lån eller et variabelt lån. Det vil vi kaste et blik på som det næste punkt på listen.

Hvad er forskellen på et fastforrentet lån og et variabelt lån?

Når du skal låne et større beløb, der skal gå til et boligkøb, vil du blive præsenteret for flere valgmuligheder af din bankrådgiver.

Du skal blandt andet tage stilling til, om du vil gå efter et lån til bolig med en fast rente eller med en variabel rente.

Har du ikke helt styr på, hvad forskellen er på henholdsvis et fast og et variabelt lån? Så bliv hængende lidt endnu.

Hvad kendetegner et fast lån?

Lån til bolig fås med både fast rente og variabel rente. Går du med et fast lån, vil renten være den samme hele vejen igennem. Du kan altså helt fra starten regne dig frem til, hvad du skal betale hver måned, indtil du har indfriet lånet.

Der er en meget lav risiko forbundet med at tage et fastforrentet lån. Renten på de faste lån er typisk lidt højere, end det er tilfældet med de variable lån, da du betaler en smule for at gå med livrem og seler.

Hvad kendetegner et variabelt lån?

Overvejer du et variabelt lån til bolig, skal du være opmærksom på, at renten med tiden både kan falde eller stige. Du kan derfor ikke vide dig sikker på, hvad du skal betale hver måned, til lånet er betalt ud.

Det kan gå både den ene og den anden vej.

Kommer der et fald eller en stigning i den generelle rentesats, vil det påvirke dit lån, og det beløb du skal betale af på lånet hver måned. De variable lån kommer gerne med en lavere rente end de fastforrentede lån, da du kan spare lidt ved at tage den risiko, der følger med i købet.

Fast lån eller ej, så er det et kriterium, at du skal kunne give banken eller realkreditinstituttet sikkerhed i den ejendom, du køber. Det vil vi nu se nærmere på, så du har en fornemmelse for, hvad det egentlig har af betydning.

Lån til bolig – hvad vil det sige, at banken får pant i din bolig?

Banken vil altid gerne have, at du kan stille sikkerhed for de penge, du låner. Det er en af de primære forskelle på online lån og banklån.

Banken vil nemlig gerne være helt sikre på, at de får de penge tilbage, som de låner ud til dig. Og lån til bolig er ingen undtagelse.

Hvordan fungerer det med sikkerhed i din bolig?

Tager du et boliglån i din bank, tager de pant i din bolig som sikkerhed. Det foregår rent lavpraktisk på den måde, at der bliver tinglyst et pantebrev. Heri vil det fremgå, at banken har pant i din ejendom.

Betaler du ikke de penge til banken, som du har forpligtet dig til, kan den i yderste konsekvens kræve, at din ejendom bliver sat på tvangsauktion. Det er en måde, hvorpå banken kan indkassere de penge, du skylder dem.

Nu hvor vi har været godt omkring nogle af de vigtigste faktorer i forhold til boliglån, vil vi bevæge os videre til at se på, hvor meget du egentlig kan låne til en bolig.

Hvor meget kan jeg låne til bolig?

Det er en individuel sag, hvor mange penge banken er tryg ved at låne ud til dig.

Har du en sund og stærk kreditværdighed, kan du med stor sandsynlighed låne til lige præcis det hus, du ønsker dig. Men har du en svag kreditværdighed, ser din virkelighed sikkert noget anderledes ud. Og så kan det godt være, at du må skyde en hvid pil efter at investere i en alt for dyr bolig.

Få lavet en låneberegning hos din bankrådgiver

Den bedste måde at finde ud af, hvad du kan låne hos banken, er at lave en aftale med dem og få lavet en låneberegning. Så kan du se sort på hvidt, hvad banken vil låne ud til dig – og til hvilken pris.

Det leder os naturligt hen til næste afsnit, der går på, hvad det egentlig koster at tage et boliglån.

Hvad koster et lån til bolig?

Det er meget forskelligt, hvad du skal betale for et boliglån i banken.

Markedsrenten spiller ind i forhold til, hvor gunstige lån din bank kan tilbyde dig. Og så afhænger prisen på boliglån også af, hvilket lån du går med.

Du skal blandt andet tage stilling til følgende:

  • Vil du gå med et fastforrentet lån?
  • Har du is nok i maven til at gå med et variabelt lån?
  • Skal det være et banklån eller et realkreditlån?
  • Er det afgørende for dig, at du kan få afdragsfrihed med i lånet?

Alle ovenstående faktorer har indflydelse på den pris, som du skal betale for et lån til bolig.

Spørg gerne hos flere forskellige banker

Forhør dig i din bank for at finde ud af, hvad de kan låne dig penge til. Og send gerne en forespørgsel ud til flere banker. De forskellige banker kører ikke nødvendigvis med de samme priser, og der kan være penge at spare ved at få flere lånetilbud hjem.

Det sidste punkt på listen i denne omgang er, hvad du skal være obs på, når du går ud og tager et lån til bolig. For hvad skal du egentlig overveje, inden du lægger dig fast på et bestemt lån?

Hvad skal du være opmærksom på, når du tager et boliglån?

Der er flere ting, som du gør klogt i at have in mente, når du skal ud at finde det bedste lån til at finansiere din drømmebolig.

Her får du vores 5 bedste råd til, hvad du skal være obs på i forbindelse med et lån til bolig:

  • Hvor kan du få det billigste lån? Forhør dig hos flere banker.
  • Vil et fast eller et variabelt lån være bedst i forhold til din økonomi? Snak gerne med en ekspert, der kan rådgive dig.
  • Har du råd til at låne de penge, du gerne vil? Hvor stort et rådighedsbeløb vil du sidde tilbage med hver måned? Regn grundigt på tingene, inden du skriver under på en låneaftale.
  • Vil du gerne have et lån, der giver dig mulighed for en periode med afdragsfrihed? Eller er det ikke vigtigt for dig? Tænk frem i tiden, når du planlægger boligfinansiering.
  • Læs altid din låneaftale grundigt igennem – og spring ikke over det, der står skrevet med små bogstaver.

Få mere viden om de lån, vi kan hjælpe dig med

Hos Nordlån.com kan vi hjælpe dig med at finde de bedste tilbud på alt fra forbrugslån til billån. Kontakt os gerne allerede i dag, hvis vi skal hjælpe dig med at søge gode lånetilbud frem.