
Hvor mange penge kan du låne, hvis du tager et online lån?
Overvejer du, om du skal tage dit første online lån? Og er du i tvivl om, hvor store eller hvor små beløb du egentlig kan låne?
Her i artiklen ser vi nærmere på, hvad du kan forvente at kunne låne online. Vi tager også et kig på, hvad der taler for og imod, at du kan låne penge – og hvad der kan være afgørende for, om du får grønt lys til det beløb, du ansøger om.
Det er nemlig ikke altid sikkert, at du får så stort et lån hjem, som du ansøger om i første omgang.
Hvor meget vil du gerne låne? Lån alt mellem 1.000 kr. og 500.000 kr.
Det er meget forskelligt fra låneudbyder til låneudbyder, hvor store beløb du kan hive hjem. Det spænder helt fra et par få tusinde kroner til 500.000 kr.
Oprindeligt har det været sådan, at du kunne gå til en online udbyder, hvis du havde brug for at få nogle få tusinde kroner ud med hurtig udbetaling. Men i dag har det rykket sig, og du kan nu også låne større summer online.
Du kan se dine lånemuligheder hos de enkelte låneudbydere.
Hvor meget har du reelt set råd til at låne?
Når du skal ud at låne penge, er det ikke alene afgørende, hvor stort et beløb du kan få lov til at låne. Det mest afgørende er i virkeligheden, hvor mange penge du egentlig har råd til at låne.
Det koster altid penge at låne penge. De penge, du låner, skal du betale tilbage, og så skal du også betale renter og øvrige låneomkostninger oven i hatten.
Det er derfor aldrig en god ide at låne flere penge, end du har råd til at betale tilbage. For får du problemer med at afdrage på dit lån som aftalt, kan det gøre livet surt for dig.
Regn altid på, hvad det vil betyde for din økonomi at tage et lån
Inden du sender en låneansøgning afsted, gør du klogt i at regne lidt på tingene. Gå din økonomi efter i sømmene og se på, hvor stort et beløb du har råd til at afdrage på et lån hver måned.
Stil gerne dig selv følgende spørgsmål:
- Hvor mange penge har du brug for at låne?
- Hvor meget vil du være i stand til at betale for et lån hver måned?
- Over hvor lang en periode vil du gerne betale lånet tilbage?
Én ting er, hvor mange penge du gerne vil låne. Noget helt andet er, hvor meget du kan få lov til at låne. Nu vil vi kigge lidt på, hvad der kan have betydning for, hvor stort et lån du kan hive hjem.
Hvilke ting påvirker, om du kan få det ønskede lånebeløb i hus?
Ønsker du et lån på nogle få tusinde kroner, vil du sjældent blive spurgt om, hvad du skal bruge pengene til. Men er det et lån på flere hundrede tusinde kroner, som du beder om, ser verden anderledes ud.
Vi vil nu dykke ned i, hvad der spiller ind, når din låneskæbne bliver afgjort.
Hvad skal pengene gå til?
Når du gerne vil låne et stort beløb, har det en betydning, om pengene skal gå til køb af en lejlighed, eller om du gerne vil ud at rejse verden tynd.
Det er klart, at du nemmere vil kunne få et større lån hjem til eksempelvis et boligkøb, end hvis du har tænkt dig at bruge masser af penge på fornøjelser og rent forbrug.
Hvor er du henne i livet?
Er du veletableret med et fast arbejde, som du kan dokumentere i form af lønsedler? Eller er du et sted i livet, hvor du hverken ved, hvor du skal bosætte dig, eller hvor du skal arbejde henne?
Er det et større lånebeløb, du går efter, skal du forvente, at du som minimum skal have en fast indtægt hver måned. Ellers kan det være svært for en låneudbyder at se, hvordan pengene skal komme retur.
Og det vil desuden også være uheldigt for dig og din økonomiske situation at låne flere hundrede tusinde kroner, hvis du ikke har en fornuftig indtægt.
Har du stiftet gæld andre steder?
Er du forgældet til op over begge ører? Eller står du registreret som dårlig betaler hos RKI, fordi du ikke har formået at betale af på din gæld?
Så vil det være op ad bakke at tage flere lån – især hvis det er et større lån, du har set dig lun på.
Har du derimod en fornuftig økonomi uden alt for meget gæld, og kan den enkelte låneudbyder se, at du har formået at afvikle et tidligere lån hos vedkommende, virker du som en mere pålidelig låntager.
Skal du låne penge alene eller sammen med en partner?
Bor du sammen med din kæreste, og vil I gerne købe en bolig sammen? Så kan det give god mening at søge om et lån sammen.
Når I er fælles om at ansøge om et lån, er I også to, der hæfter for lånet. Og det øger jeres chancer for at få et større lån hjem.
Du kan også søge om et lån sammen med en ven.
Den generelle økonomiske situation kan også have en effekt
Selvom du ser ud til at være en pålidelig låntager, der har styr på din økonomi, og som vil kunne betale de penge tilbage, du låner, kan du alligevel godt få afslag på din låneansøgning.
Eller blive tilbudt et mindre lån end det, du har søgt om i første omgang.
Bankerne ser også ud over din næse, når de skal vurdere, om de vil låne penge ud. Deres egen økonomiske situation afgør, hvor risikovillige de kan være. Det samme gør den økonomiske situation i samfundet generelt.
Måske antager de, at der er en nedgang i samfundsøkonomien under opsejling? Eller at der sker andet, der vil mindske kundernes evne til at betale af på deres lån?
Der kan være mange faktorer, som du ikke selv er herre over.
Husk på, at du selv er herre i eget hus
Har du udset dig et lån på 200.000 kr. til en ny bil, og sender du glad og forventningsfuld en låneansøgning afsted, kan du nemt blive skuffet, hvis du får et andet tilbud retur.
Det kan være, at den bank, du har prøvet lykken hos, kun vil give dig et lån på 50.000 kr.
Så skal du huske på, at du på ingen måde behøver at nøjes. Det står dig altid frit for at prøve lykken hos en anden bank også. Først når du har skrevet under på et lånetilbud, fanger bordet.
Held og lykke med at finde et godt lån, så du kan realisere dine drømme!